Også sæsonen 2007/08 er forløbet stille og roligt med de sædvanlige aktiviteter:
- Pasning af boden på Nøddeskovskolen
- Opstartsfest
- Traktement ved juleturnering
- Afslutningsfest
Arrangementerne samt kontingentet fra Venneforeningens medlemmer gav i alt et overskud på 12.116,- kr. hvoraf vi har ydet tilskud til klub og hold på kr. 13.651,-.
Et ganske flot resultat og en god hjælp til klubben.
For indeværende sæson har Venneforeningen givet klubben tilsagn om støtte på kr. 3.700,-, hvilket vi kan gøre fordi formuen p.t. udgør små kr. 45.000,-.
Årets generalforsamling, der i henhold til vedtægterne blev afholdt i februar måned, blev som sædvanlig en rolig affære.
Generalforsamlingen startede vi med 1 minuts stilhed for at mindes Anne Jensen, der efter lang tids sygdom døde i efteråret. Et Æret være Annes minde skal også lyde her.
Beretning og regnskab blev enstemmigt godkendt, og der var genvalg til Mette Knudsen og Stig Bulow-Olsen til bestyrelsen.
Lotte Jarne Larsen blev valgt for 1 år, mens Michael Jakobsen blev ny suppleant.
Gamle kendinge, der "borger" for et engageret og stabilt arbejde.
Den kommende sæson er i skrivende stund godt i gang m.h.t. forberedelserne.
1. holdet herrer spiller også i denne sæson i Danmarksserien, mens damerne fortsætter i landets næstbedste række.
Uanset række ser vi frem til nogle gode og spændende kampe på Nøddeskovskolen.